I dag har vi afholdt en vejledende bygningsbedømmelse med avlsdommer Bjarne Poulsen, Dansk Islandshesteforening. Otte flotte heste blev bedømt i solskinsvejret. Bedømmelserne skete ud fra samme kriterier og med en vurdering af de samme elementer, som til en bygningskåring – dog uden måling af hestene.
Bjarne kommenterede løbende under bedømmelsen, så alle kunne følge med og blive klogere på bedømmelsessystemet, hvad der lægges vægt på, karaktergivning mm.
Tusind tak til alle for en dejlig dag