Saga Svendborg inviterer til Clinic med Jón Stenild og Eilífur fra Teglborg.
Jón og Eilífur har de seneste år præsteret på allerhøjeste niveau – som danmarksmestre, nordiske mestre og verdensmestre. Bag præstationerne ligger års systematisk træning.
I denne clinic får du et indblik i, hvordan Jón griber den daglige træning an, og hvad grundprincipperne og filosofien bag træningen er.
Clinic’en består af en teoretisk og praktisk del.
Jón starter med et teoretisk oplæg, hvor han fortæller om sine tanker om samarbejdet med Eilífur – om træningen, det mentale fokus, om rytterens og hestens spændingsniveau, og om at sætte sig op til hver træning.
Efterfølgende viser Jón en træningssession med Eilifur i ridehuset. Her viser parret deres opvarmning, vigtigste øvelser og teknikker frem.
Jón vil undervejs fortælle om ridtet og på den måde give et unikt indblik i den træning, der ligger til grund for parrets succes på stævnebanerne.
Kom og vær med til en inspirerende aften, hvor alle uanset erfaring og niveau, vil få nye indsigter og redskaber med hjem.
Læs mere om clinic’en på Sporti, hvor tilmelding åbner den 28. januar: https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=8573