Så går det løs Forsamlingsloftet er løftet til 25 personer, og vi er glade for at kunne åbne stævnesæsonen med vores 3-gangsstævne den 27. marts. Vi glæder os sådan til at se islandske heste, smukke gangarter og store smil ned ad passporet på Tankefuldbanen.
Konceptet har vi været nødt til at tilpasse til restriktionerne, så vi holder tre stævner fordelt på dagen – 10 deltagere i hvert stævne. Hver deltager kan medbringe en hjælper, men der bliver desværre ikke plads til tilskuere, god mad og lige så meget hygge, som vi plejer. Vi håber, at vi alligevel får nogle gode timer sammen på Tankefuldbanen
Tilmeldingen på Sporti starter i aften kl. 20.00 for medlemmer og den 8. marts for medlemmer af andre klubber.