Skeifa Svendborg skal have nyt navn.
Siden generalforsamlingen den 20. januar har vi både i bestyrelse og de forskellige udvalg talt meget om klubbens navn. Vi er glade for navnet Skeifa Svendborg og stolte af det, som klubben er kendt for. Navnet fortæller klubbens historie. Men der er også ved at være en modenhed til at give slip på navnet og se fremad som selvstændig forening. Da vi samtidig ønsker et godt samarbejde med Skeifa Fyn, har vi valgt at imødekomme deres ønske om et navneskifte.
På bestyrelsesmødet den 20. februar fastlægger vi processen fra nu af og frem mod den ekstraordinære generalforsamling, hvor vi skal ændre vedtægterne med et nyt navn. I processen får I som klubbens medlemmer mulighed for foreslå navne og stemme på forskellige navne.
Men her og nu er første skridt at få en bruttoliste med mulige navne, så I må gerne sende jeres forslag til os på info@skeifa-svendborg.dk. Skriv også gerne navnets betydning. For at et navne kan godkendes af Dansk Islandshesteforening skal der være et godkendt islandsk hestenavne.
Forslag og idéer til processen, hvad der er vigtigt for et godt navn mm er også velkomne 😊