
Generalforsamling 2020
Skeifa Svendborg inviterer sine medlemmer til den årlige generalforsamling:
Mandag den 20. januar 2020, kl. 18.00-21.00 på FGU Syd- og Midtfyn (tidligere Sydfyns ErhvervsForskole).
Kl. 18.00: Vi starter med fællesspisning, hvor der er sandwich og kager. Tilmelding til fællesspisning til Wickie på sms til 41117435 eller mail til wa@skeifa.dk
Kl. 19.00: Generelforsamling med valg til bestyrelsen mm.
På sidste generalforsamling – og på tidligere – har der været en del diskussion om relationen til Skeifa Fyn. Vi har derfor taget bolden op og inviterer til en diskussion om samarbejdet mellem de to klubber, og om Skeifa Svendborg skal fortsætte som underafdeling af Fyns Islandshesteklub Skeifa eller blive en selvstændig klub. For at kvalificere diskussionen har vi lavet en beskrivelse af fordele og ulemper ved de to scenarier. Vi har også et udkast til vedtægtsændringer, såfremt klubbens medlemmer ønsker, at klubben skal blive selvstændig.
Du kan læse dagsorden, beskrivelse af scenarier og udkast til vedtægtsændringer lige her:
Dagsorden til Skeifa Svendborgs generalforsamling den 20. januar 2020
Regnskab 2019, Noter til Regnskab 2019, Regnskab ift. budget 2019 samt Budget 2020
Bilag 1: Scenarier for Skeifa Svendborg som underafdeling af Skeifa Fyn eller som selvstændig klub
Bilag 2: Udkast til vedtægtsændringer for Skeifa Svendborg
Vi glæder os til at se så mange medlemmer som muligt, da der skal træffes vigtige beslutninger om klubbens fremtid.
Har du forslag til generalforsamlingen, skal de sendes til skeifa@skeifa-svendborg.dk senest en uge før generalforsamlingen, dvs. senest den 13. januar 2020.
Hvis du møder op til generalforsamlingen kl. 19.00, kræver det ikke tilmelding. Der kræves kun tilmelding, hvis du vil deltage i fællesspisningen kl. 18.00.
