Vi inviterer på en ridetur ved Elsehoved, rundt om Tiselholt gods og rundt i Fredskoven. Det bliver en tur med masser af strand, vand og skov. På den sidste del af turen kan vi bade med hestene i havet.
Turen er delt op i to dele på cirka en time hver:
- Første tur rider vi sydpå gennem skoven ved Elsehoved, og langs vandet udenom Tiselholt Gods, og gennem skov tilbage til P-pladsen
- Så holder vi pause med kage og sodavand/vand.
- Anden tur går nordpå langs vandet op til Fredskov og rundt i skoven. På vejen tilbage rider vi igen langs vandet, og denne gang kan alle der har lyst tage hestene ud at bade, inden vi vender tilbage til P-pladsen.
Tine Jørgensen, der bor i området, viser vej på turen.
Det koster 20 kr. at være med (kage og vand). Tilmelding til Susanne Linnet Aagaard i Skeifa Svendborgs FB-gruppe, på mail til info@skeifa-svendborg.dk eller med sms til 21626818.
Vi mødes på P-pladsen på Tanghavevej (Oure), lige inden hjørnet, hvor vejen skifter til Elsehoved.